Menu
I 70’erne var det ikke ualmindelig at høre, at ”mongolbørn er så nemme – blot læg dem på legetæppet, så passer de sig selv!”.
Og der er et gran af salt i det udsagn; hvis ikke Elias var blevet stimuleret, så ville han sandsynligvis ikke kunne kravle, gå, lege … alt det vi tager for givet hos vores børn.
I dag er Elias 24 år. Han er tilfreds og tryg med, hvor han er lige nu og med det, han kender. Vi andre har det på samme måde. Søren Kirkegård udtrykte det så fint:
Elias oplever den følelse ved selv de mindste ting. Det kan være glasset, der står forkert ved aftensmaden, eller jakken, der hænger på den forkerte knage.
Selv det at skulle lave noget andet end det, han laver lige nu, kan være en følelsesmæssig belastning for ham.
Så for Elias er ”forudsigelighed” nøgleordet i alt, hvad han gør. Det benytter vi aktivt og forbereder Elias på alt, hvad han skal:
– ”Om 10 minutter spiser vi”
– ”Om 10 minutter skal du i seng”
Det med de ”10 minutter” er blot blevet en vane. Elias kan ikke klokken, og har kun en vag fornemmelse af tid. Men nu har vi brugt ”10 minutter” i så mange år, at han godt ved at det er ”lige om lidt”.
For otte år begyndte han også at smøre sin egen madkasse og pakke sin taske. Men da han ikke kan klokken, ikke har nogen konkret tidsfornemmelse, og dermed ikke kan se hvor langt han har igen før bussen er der for at hente ham, skred tiden for ham hver morgen. Vi måtte overtage der hvor han nu var nået til, så han kunne blive færdig til tiden.
Ud af det sprang idéen til et værktøj, der ikke blot kunne vise i hvilken rækkefølge Elias skulle gøre noget – men også hvornår han skulle det, og være færdig med det.
I første omgang lavede jeg en video, hvor et stort ur i midten viste klokken, og en serie billeder, der løbende dukkede op, viste Elias hvor han skulle være lige nu for at nå at blive færdig med alle sine gøremål, inden bussen hentede ham.
Den video har vi brugt siden da.
Han er i mellemtiden flyttet hjemmefra til et bosted i nærheden. Det har overrasket alt og alle, hvad han kan uhjulpet, og hvordan det i øvrigt har påvirket Elias’ selvforståelse. Han har mod på at ville flere og flere ting selv.
elialay har altså givet Elias en oplevelse af, at han godt kan selv – at vi ikke hele tiden behøver at være der og overvåge ham. I dag kører alle praktiske opgaver for Elias på elialay. De opgaver er han 100% uafhængig af personale for at løse.
Det har været tydeligt, at dette har givet Elias et kæmpeløft: han kan godt!
Mærk efter på dig selv; hvilken følelse får du, når der er noget du ikke kunne før, men nu pludselig kan.
Ikke sandt? En særlig følelse af lykke og tilfredshed.